Flåten
Skovflåten er IKKE en tæge!
Flåten (Ixodes ricinus) findes i omkring 850 arter verden over, samtidig med der løbende bliver klassificeret helt nye opdagelser. Flåten har 8 ben som voksen og lever af at suge blod, modsat tæger som kun har 6 ben og lever af at suge blomster og plantesaft.

Flåten er ikke noget insekt, men hører til samme familie som edderkopperne - nemlig spindlerne - og har to par munddele med effektive modhager der forhindre den i at falde af når den suger blod. Overkæberne er dannet som skarpe koniske spyd der sammen med underkæberne danner et rør, igennem hvilket den suger blod. Man mærker ikke biddet, fordi dens spyt indeholder noget lokalbedøvende som også forhindre blodet i at størkne.

Hvis man får en flåt på sig kan man ikke mærke det, man alene se det som en lille mørk prik.

Det er derfor meget vigtigt at man tjekker hinanden grundigt hver gang man har været i naturen!

Sæson og livsbetingelser
Flåter er mest aktive fra marts til oktober måned. Overvintringen sker under mos, blade og anden bundvegetation. Ved temperaturer under 5° celsius er flåten som regel ikke aktiv. De kan sagtens tåle kraftig frost og varme - men ikke egentlig udtørring. Derfor kan man ikke finde flåter i meget tørre egne som eks. steder i syd Spanien, Sahara og lignende. Modsat stortrives de i fugtige skove, enge og krat. I de områder hvor flåten lever, findes der fra 1 - 5 flåter pr. kvadratmeter.

Stadier
Flåten udvikler sig fra æg til voksen gennem 3 stadier, hvor hver transformation kræver et blod måltid for at skifte stadie. De tre stadier er larve, nymfe, og voksen. Som larve har flåten kun 6 ben og er ekstrem lille. Som henholdsvis nymfe og voksen har den 8 ben. Herunder ses de forskellige stadier fra venstre: nyudklækket larve, fuldvoksen larve, nyudklækket nymfe, fuldvoksen nymfe, nyudklækket hun samt en hun der har suget blod og derfor er fuld af æg.

Størrelsesforhold
Nedenunder ses på en lineal hvor ekstremt små de potentielt livsfarlige og invaliderende flåter er. Fra venstre en voksen hun, en voksen han, en nymfe og til sidst en larve - alle sammen nærmest mikroskopiske

Livscycklus og opførsel
Larven er ½ mm lang når den kommer ud af ægget, og vil så hurtigt som muligt placere sig på toppen af et græsstrå eller anden lav vækst og der sidde og holde fast med de bagerste ben, imens den står og vifter ud i luften med de forrets ben. Når der så kommer et dyr som ofte mus, pindsvin eller egern hager den sig fast og begynder derefter at suge blod. Nogle dage efter er den blevet mæt og lader sig derfor falde af. Her sker det første ham skifte fra 6 benet larve til 8 benet nymfe.

På ny opsøger den 1 mm store nymfe igen et dyr eller menneske for at sætte sig fast i yderlig nogle dage for at suge blod. Hos mennesket så vidt muligt et varmt, mørkt og fugtigt sted som eks. armhulen, hovedbunden eller skridtet. Denne gang må den suge mere blod end ved første måltid, da der efter dette stadium gennemgår en længere hvileperiode på op til flere måneder. Her transformere nymfen sig så til en fuld udvokset kønsmoden flåt.

Her ses flåtens livscyklus og smittekæde.

Når flåten er blevet voksen suger den især blod på større pattedyr og mennesker. Der er stor forskel på hvordan hunnen og hannen opførere sig på sit offer, da hannens mission primært er at vandrer omkring på deres værtsdyr, for der at søge efter en kønsmoden hun han kan parre sig med. Efter parringen fortsætter hannen sin vandring i ønsket om at parre sig med andre hunner. Hannerne kan parre sig op til 3 gange før den dør. I modsætningen til hunnen suger den voksne han ikke blod, da den alene laver af blodmåltidet fra nymfestadiet. Hunnen er derimod nødt til at få en portion blod mere, så hun kan danne og udvikle de befrugtede æg.

Hunnen vil efter parringen straks gå i gang med at finde et pattedyr eller menneske som hun kan suge blod fra i 3 til 5 dage, så hun kan få færdigudviklet hendes mange befrugtede æg - mellem 2000 og 3000 stk. Hunnen kan også gå i gang med sit måltid før hun har parret sig, og så der vente på at der kommer en han for at parre sig.

Når hunnen for alvor begynder at svulme mere og mere op, er den ikke bare større pga. af det meget blod den har suget, men også fordi æggene når det stadium hvor de skal lægges. Først da slipper hunnen frivilligt sit tag og falder ned på jorden for at lægge sine æg, hvorefter hun dør.

Fjernelse af flåten
For at undgå at falde af når hunnen suger blod, sikrer den sig godt ved at borer sine krogbesatte modhage rettede munddele dybt ned i offerets hud. Faktisk så godt at det nærmest er umuligt at tage den af uden at den går i stykker eller at den kaster sit mave/tarm indhold op ud i selve bidstedet/såret. Derfor er det meget vigtigt at man tager den forsigtig af på den rigtige måde, da man ellers kan gøre ondt værre. Man skal ikke forsøge at nulre den eller på anden måde røre ved selv kroppen, da man derved kan risikere at den kommer til at smitte med en evt. infektion.

Flåtens modhage rettede munddele i stor forstørrelse.

I stedet skal man bruge et pincet eller en speciel tang til at fjerne den med, så langt nede ved huden som muligt og så forsigtigt trække flåten ud. Kodeordet for at undgå infektion er hurtighed! - jo længere tid en flåt får lov til at sidde, jo større risiko er der for at den vil overføre smitte - naturligvis kun såfremt den selv er smittet - og det er alle flåter heldigvis ikke.

Smitte og sygdom - Danmarks farligste dyr
Omkring 25 - 30% af skovflåterne bærer en bakterie i deres tarmsystem ved navn Borrelia Burgdorferi, som tilhører gruppen af spirochete bakterier der er i familie med syfilisbakterien. Pt. ved man med sikkerhed at 11 Borrelia typer kan fremkalde den sygdom vi kalder for Borreliose - i USA kaldet Lyme Disease. Det karakteristiske røde udslæt kaldet Erythema Migrans optræder i et langt  mindre omfang ved Borrelia en de danske læger tror er tilfældet, medvirkede til at al for mange patienter bliver afvist for mulige flåt relaterede symptomer - alene fordi lægerne ensidigt tænker på Borrelia og derfor afventer Erythema Migrans udslæt før evt. behandling. Dette er naturligvis dybt katastrofalt - særligt fordi flåten ud over Borrelia også overføre mange andre typer af bakterier.

Derudover er det meget vigtigt at holde sig for øje, at den officielle (pdf) danske holdning om at flåtoverførte infektioner generelt med succes kan behandles med gammeldags penicillin er ganske forkert - tværtimod kræver flere af disse infektioner langt mere probate midler og ikke mindst i længere tid. Derfor er flåten så ubetinget Danmarks farligste dyr!

Borrelia
Hvis man bliver smittet med Borrelia bakterien, kan man udvikle to forskellige sygdomsbilleder, som begge skal behandles massivt med moderne antibiotika. Det blev jeg aldrig i 1990 og er derfor kronisk syg med daglige invaliderende og til tider livstruende symptomer.

Symptomer ved Borrelia
Det første sygdomsbillede ved Borrelia - og kun Borrelia! ses der i ca. 50% af tilfældene det før omtalte ringformede udslæt kaldet Erythema Migrans fra der hvor flåten har suget blod. Der kan gå fra 3 dage til 1 måned efter biddet før udslættet begynder. Udslættet starter som en lille rød plet, der i løbet af nogle uger breder sig. Samtidig med at rødmen breder sig, bliver huden rundt om selve bidstedet næsten normalfarvet. Halvdelen af dem der får et ringformet udslæt, vil samtidig have hovedpine, ondt i kroppen og let feber.

Det andet sygdomsbillede ved Borrelia vil opstå som følge af manglende medicinsk behandling og derfor resultere i at nervesystemet bliver ramt. Denne situation er klart den farligste og er derfor noget man skal tage meget seriøst.

I Danmark udvikler ca. 200 personer årligt denne tilstand. Noget der skal sammenlignes med at mange hvert år bliver bidt uden de kender noget til at de rent faktisk er blevet bidt. Der kan gå flere uger fra biddet til symptomerne på betændelsen i nervesystemet opstår. Faren for manglende medicinsk behandling medførende invaliditet og i værste fald døden, skal ses i lyset af mangelfulde diagnose metoder i Danmark og det faktum at patienten sagtens kan have glemt eller overset biddet.

Betændelse i nervesystemet kan vise sig på mange måder. Typisk er smerter i ryggen strålende ud i armene, en generaliseret kraftnedsættelse i ben og arme a la polio, samt lammelse af den ene ansigtshalvdel, kaldet Facialis Parese.

Andre symptomer er langvarig hovedpine, nedsat appetit, vægttab, udmattelse og hjerteproblemer.

Tjek efter, når du har været ude i naturen
Vær derfor altid meget opmærksom på at tjekke hele kroppen godt efter for evt. flåter når man har været i naturen. Hvis man er alene kan man bruge et håndspejl og en lygte. Hvis man er flere er det bedst at tjekke hinandens ryg og hovedbund, da disse steder er nærmest umulig for een selv at se efter for sådanne meget små kryb.