|
Infektioner
Lidt grundlæggende information om flåtoverførte infektioner Jeg er desværre "kun" en af mange kronisk syge landet over, som har stødt på store problemer i det danske sundhedssystem med at blive undersøgt så fagligt velfunderet som det er videnskabeligt muligt. Mulige flåt infektionspatienter møder simpelthen en massiv mur i det danske sundhedssystem, begrundet i en total manglende opdatering af international forskning og erkendelse. (se siden "links" for referencer til international viden)
Derfor når en borger med utallige symptomer har været den normale standard procedure for udredning om evt. årsager igennem, bliver borgeren afvist som værende i bedste fald offer for en virus infektion - som går over af sig selv, eller i værste fald som genstand for en ren indbildning - en art psykosomatisk indbildning. Noget der efterfølgende lader det være helt op til den enkelte patient selv at få afklaret andre steder end netop det danske sundhedssystem. En sådan krævende og særdeles udfordrende opgave er naturligvis kun noget ganske få kronisk syge kan løfte selv, da det kræver ekstraordinære psykiske og desværre ikke mindst økonomiske resurser at finde frem til den nødvendige internationale ekspertise. Heldigvis har den danske læge Marie Kroun med hendes kæmpe arbejde gjort det lettere for den enkelte patient selv at finde hoved og hale i hele dette fagligt set meget krævende område. Hvor i kroppen angriber de mest udbredte infektioner? Borrelia kan både findes ekstra- og intracellulært. Bliver symptomatisk når det angriber nervevævet og centralsystemet. Ud over Borrelia er der infektioner som det meste af sin livscyklus lever intracellulært - eks.: Rickettsia i karvægscellerne. Anaplasma i granulocytterne. (En af immuncellerne). Ehrlichia i flere typer af immunceller. Babesia i de røde blodceller. Bartonella i og udenfor de røde blodceller. Statens Serum Institut - SSI Totalt manglende dansk opdatering Fra nationalt hold spiller Statens Serum Institut - SSI - mildest talt en meget væsentlig rolle, ved ikke at få opdateret det danske sundhedssystem med nyeste viden vedr. de såkaldte flåt overførte infektioner, deri blandt udredning og diagnosticering, samt erkendelsen af de alvorlige problemer med seronegative fund og alligevel en pågående usynlig ("The Borrelia bacterium is a master of disguise") symptomatisk infektion. Det virker øjensynligt mere som om man har travlt med ikke at tabe ansigt, frem for at erkende at man ikke kan vide alt om alle facetter indenfor dette store felt som undergår stadigt daglige nye erkendelser internationalt. Faktum er at SSI spiller hasard med helt almindelige borgeres helbred ved at gøre som hidtil gjort - og ikke mindst ved ikke at ændre holdning med det samme! Status er... ...der intet sker i det danske sundhedssystem indenfor dette område, samtidig med at problemerne kun bliver større og større, qua mere braklægning og flere nyoprettede skove, samt deraf flere og flere hjorte - dem som primært er bærer af disse mange typer infektioner. I mens tager familien Danmark i fuldstændig uvidenhed mere og mere ud i naturen, uden at vide at langt de fleste typer flåtoverførte infektioner slet ikke giver rødt udslæt på bidstedet - også kaldet Erythema Migrans. Alene Borrelia - og kun i ca. 50% af tilfældene giver dette karateristiske røde udslæt. Smittet? - du er ikke i tvivl! Det skal dog siges, at så frem man er blevet smittet af en flåt, er man ikke i tvivl om at man er syg af et eller andet alvorligt med de mange symptomer man får, som kan minde meget om en almindelig kraftig influenza, dvs. træthed, hovedpine, let feber, muskel og/eller ledsmerter samt hævelse af lymfeknuderne. Men modsat influenza skal sådan tilstand behandles hurtigt og massivt med antibiotika - i lang tid nok - ellers kan man som eks. undertegnede få frarøvet ens mest kostbare gave - nemlig helbredet. Resultatet af det danske sundhedssystems ignorance er, at flere og flere på tværs af alder og køn får ødelagt deres liv af disse infektioner. Jeg kender til børn som før mødet med en skovflåt, både var velfungerende og udadvendte, men efterfølgende er blevet invalideret, uden det danske sundhedssystem har villet hjælpe de stakkels familier. I stedet har disse familier været pisket til at tage til udlandet for at få hjælp - skammeligt af det såkaldte velfærdssamfund! |