Noter til yderlig forklaring

Note A
Specifik immunfarvning er en gammelkendt diagnostisk metode, kendt siden 1940'erne, metoden blev brugt af lægen Willy Burgdorfer (Science 1982 Jun 18; 216(4552): 1317-9) til at vise at patienter med Borrelia (I USA kaldet Lyme disease) havde antistoffer i deres blod mod den "nye" spirokæte som de på daværende tidspunkt lige havde påvist i flåter fra området hvor de syge boede.

Den direkte immun-fluorescens test som fandt mig positiv (pdf) for Borrelia i 2002, er udviklet af den ekstremt arbejdsomme (pdf) amerikanske læge Jo Anne Whitaker, gennem en metode hvor antistof udvundet af Borrelia-vaccinerede dyrs serum bliver oprenset og dernæst mærket med fluorescerende farvestof, som gør evt. kobling af antistof med antigen synlig (direkte IF test). Laboratoriet arbejdede dengang jeg blev testet i 2002 på at udvikle en praktisk anvendelig metode til kvantitering af Borrelia antigen test resultatet, hvilket blev til Q-RIBb testen (Quantitative Rapid Identification of Borrelia burgdorferi) som blev patenteret i 2005.

Den manuelle kvantiterings metode var givetvis for tids- og arbejdskrævende til at kunne gøres i stor kommerciel skala, hvilket har betydet at tælle metoden siden hen er blevet ændret. Grundlaget for Borrelia antigen testen er naturligvis stadig den samme specifikke immunfarvning for Borrelia burgdorferi, som ved Q-RIBb testen, men der er sket en meget afgørende forbedring af kvantiterings metoden, qua det nu udføres ekstremt hurtigt ved hjælp af computer tælling - såkaldt flowcytometri - helt objektivt og reproducerbart.

Specifik immunfarvning for Borrelia burgdorferi og antistof undersøgelser videreføres i dag af samme laboratorium, men under et nyt navn i forbindelse med at det i efteråret 2006 overgik til at blive et kommercielt og dermed officielt FDA godkendt laboratorium - i dag hedder det Central Florida Research og er certificeret under staten Florida.

Laboratoriet er derudover godkendt af CLIA - Clinical Laboratory Improvement Amendments - dvs. hos en statslig amerikansk godkendelses/standardiserings instans der sikrer at testene gennemføres på samme måde i alle CLIA godkendte laboratorier i USA, hvilket ikke mindst har betydning for den amerikanske sygeforsikringer som Medicare - således at sygeforsikrede amerikanere nu kan undersøges på forsikringens regning. Kronisk syge patienter fra hele verden benytter i dag dette laboratorium.

Som Central Florida research laboratoriet selv skriver på deres hjemmeside, citat: "Since Borrelia burgdorferi Direct Fluorescent Antibody by Flow Cytometry is an antigen test, the result is more accurate in detecting its presence in the blood than a test for antibodies.", citat slut.

Altså kort fortalt - testen er langt mere præcis en den i det danske sundhedssystem anvendte indirekte ELISA test for Borrelia

Note B
Gasser R. et al. [Treatment of long-standing Lyme disease with ceftriaxone.] Lancet 1994 May 14; 343 (8907): 1227. PMID: 7909891
(Letter; full text), citat: "SIR - It is well known that spirochaetal infections can persist for many years. However, reports on long-standing Lyme borreliosis are scant.1,2 Here we report on a case of Lyme borreliosis that had persisted for 53 years.

An 89-year-old female patient contracted Borrelia burgdorferi infection in 1938. At that time, she exhibited the salient characteristics of Lyme disease. Erythema migrans and 'flu-like symptoms for a week followed by neurological symptoms, especially paraesthesias, headaches, and neck stiffness. Her memory of the tick bite, erythema migrans, and the following symptoms was very clear. Later she had recurrent episodes of arthralgia, myalgia, dizziness, headaches, recurrent paraesthesias, and occasionally an irregular heart beat. These symptoms have persisted with changing intensity for the past 53 years. Upon physical examination, she exhibited characteristic acrodermatitis chronica atrophicans (ACA) on her hands and legs. IgG and western blot were positive for B burgdorferi infection.

The patient then was treated with intravenous ceftriaxone 2 g daily for 14 days. After an episode of increasing intensity of symptoms, which lasted for a day, symptoms gradually diminished. A week after the end of treatment, she was symptom free. She has been seen twice during the following year and has remained without symptoms. The ACA has improved despite her age. Blood samples showed decreasing IgG against B burgdorferi.

We conclude that B burgdorferi infection may persist for many years without necessarily causing permanent damage. Thus, even in very long-standing cases of Lyme disease, antimicrobial treatment can prove beneficial and it should not be withheld.", citat slut.

Robert N A Gasser, John Dusleag, Emil C Reisinger, Jutta Berglöff, Bernd Eber, Werner Klein Departments of Medicine, Cardiology, Microbiology, and Opthalmology, Medizinische Universitätsklinik Graz, Universisty of Graz, A-8036 Graz, Austria.

1. Stanek G, Klein J, Bittner R, et al. [Isolation of Borrelia burgdorferi from the myocardium of a patient with long-standing cardiomyopathy.] N Engl J Med 1990; 322: 249-52.

2. Gasser R, Dusleag J, Reisinger E, et al. [A most unusual case of a whole family suffering from late Lyme borreliosis for over 20 years.] Angiology 1994; 45: 45-56.